Et feriebudget er en plan for, hvad din ferie må koste, og hvordan pengene skal fordeles. Du behøver hverken et regneark eller erfaring med privatøkonomi for at komme i gang. En notesbog og en lommeregner er nok. Start med de penge, du faktisk har til rådighed, og fordel beløbet mellem transport, overnatning, mad og aktiviteter. Så bliver det nemmere at prioritere en ekstra overnatning, en restaurantmiddag eller en udflugt, før pengene er brugt.

Begynd dit feriebudget med et samlet beløb

Det første tal i dit feriebudget skal være det beløb, din økonomi tillader, ikke prisen på en rejse, du har set. Kig på din opsparing, og find ud af, hvor meget du kan bruge uden at mangle penge til husleje, regninger og almindelige indkøb efter hjemkomsten. Har du eksempelvis 8.000 kr. stående, men skal bruge 2.000 kr. til en kommende regning, er der højst 6.000 kr. tilbage til ferien. Budgetbladet bør vise det disponible feriebeløb tydeligt, så du i dette eksempel planlægger ud fra 6.000 kr.

Skal du først rejse om nogle måneder, kan du lægge den planlagte opsparing oveni. Har du 3.000 kr. på kontoen nu og lægger 500 kr. til side om måneden i seks måneder, giver det 6.000 kr. til turen. Regn kun med beløb, du realistisk kan undvære hver måned. Pengegaver, en mulig bonus eller indtægter fra salg af brugte ting bør først tælle med, når pengene er modtaget. Skriv også ned, om budgettet gælder dig alene eller hele husstanden. Det skal være tydeligt fra starten.

Fordel dit feriebudget mellem faste og daglige udgifter

Del udgifterne i to grupper. De faste udgifter er dem, du kan finde en pris på før afrejse, for eksempel togbilletter, overnatning og eventuel billeje. De daglige udgifter afhænger mere af dine valg undervejs. Her hører blandt andet mad, lokal transport, entrébilletter og småindkøb til. Ved at holde grupperne adskilt kan du se, hvor meget der er tilbage til selve feriedagene.

Forestil dig et samlet budget på 6.000 kr. Hvis transporten koster 1.200 kr., og overnatningerne koster 2.400 kr., er der 2.400 kr. tilbage. Sætter du 600 kr. til side som reserve, har du 1.800 kr. til resten. Ved seks feriedage svarer det til 300 kr. om dagen. Det er et regneeksempel, ikke et prisniveau, du nødvendigvis kan finde på din destination. Skriv dine egne poster på hver sin linje, og angiv konsekvent beløbene enten pr. person eller for hele rejsegruppen. Ellers kan et tilsyneladende lille beløb skjule en større samlet udgift.

Undersøg hele prisen før du bestiller

En lav pris på transport eller overnatning fortæller ikke altid, hvad turen samlet kommer til at koste. Læs derfor, hvad der faktisk er inkluderet. Ved en flyrejse kan bagage og transport fra lufthavnen være særskilte udgifter. Ved en feriebolig kan rengøring, sengetøj eller forbrug blive afregnet ud over lejen. Brug den samlede pris i budgettet, og gem oplysningerne sammen med din reservation.

Se også på placeringen. En billigere overnatning langt fra de steder, du vil besøge, kan betyde ekstra udgifter til transport eller parkering hver dag. Sammenlign derfor to konkrete muligheder med samme antal nætter og alle nødvendige tillæg. Rejser du i bil, skal brændstof ikke stå alene som transportudgift. Broafgifter, vejafgifter, færger og parkering kan også høre med. Ved udlandsrejser bør du undersøge eventuelle indrejsekrav og gennemgå din forsikringsdækning. Brug aktuelle priser fra udbydernes egne bookingoplysninger, og notér datoen, hvis du endnu ikke er klar til at bestille.

Planlæg mad og aktiviteter med plads til dine ønsker

Madbudgettet bliver mere brugbart, når det bygger på en nogenlunde konkret plan. Tænk over, om du vil købe morgenmad i et supermarked, lave enkelte måltider i ferieboligen eller spise alle måltider ude. Et køkken giver kun en besparelse i regnestykket, hvis du faktisk vil bruge det. Husk også små køb som kaffe, is, vand og en snack på stationen. De skal betales af samme pulje som resten af dagens mad.

Vælg derefter de aktiviteter, du helst vil bruge penge på. Skriv den aktuelle entrépris ind, og undersøg, om transport eller udstyr kommer oveni. Feriebudget med plads til en særlig udflugt kan for eksempel omfatte 300 kr. til entré og 100 kr. til transport. Hvis en bestemt udflugt er turens højdepunkt, kan du reservere pengene til den på forhånd og lade andre dage være mere åbne. Det daglige beløb behøver ikke være ens hver dag. Du kan eksempelvis bruge mindre på en dag med gåture og medbragt frokost og mere på en dag med museumsbesøg og restaurant. Det er gennemsnittet og den samlede ramme, der skal hænge sammen.

Hold styr på pengene undervejs

Et budget kræver ikke, at du gemmer hver eneste kvittering i en mappe. Vælg en enkel metode, du har lyst til at bruge på ferien. Det kan være en note på telefonen med dagens samlede forbrug eller en lille liste med tre kategorier: mad, transport og øvrige køb. Notér også kontantbetalinger, så de ikke forsvinder ud af regnestykket. Bruger flere personer penge fra samme budget, skal alle kende metoden og aftale, hvem der noterer hvad.

Brug et par minutter om aftenen på at trække dagens udgifter fra det resterende beløb. Har du 1.200 kr. tilbage til fire dage, er udgangspunktet 300 kr. om dagen. Men hvis en planlagt entrébillet på 200 kr. endnu ikke er betalt, bør du først reservere det beløb. Hold også reserven til uventede udgifter adskilt fra de almindelige feriepenge. Ved betaling i fremmed valuta skal du tage højde for din banks valutakurs og eventuelle gebyrer, ikke kun den omregning, du laver i hovedet.

Hvor stor en reserve skal jeg sætte af til ferien?

Der findes ikke ét beløb, der passer til alle ferier. Tag udgangspunkt i de udgifter, der stadig er usikre, og skriv konkrete situationer ned. Det kan være en ekstra taxatur ved sen ankomst, et nødvendigt køb af glemt udstyr eller en ekstra overnatning, hvis hjemrejsen bliver forsinket.

På en kort tur med betalt transport og overnatning kan du vælge en mindre reserve end på en længere bilferie med flere stop, hvor du endnu ikke har bestilt overnatning. Beløbet skal dog stadig være stort nok til, at du ikke straks må tage penge fra næste måneds regninger, hvis noget ændrer sig.

Sætter du eksempelvis 600 kr. af som reserve i et samlet feriebudget på 6.000 kr., er de penge ikke samtidig til rådighed til restaurantbesøg eller indkøb. Vent med at frigive dem, til de usikre udgifter er afklaret. En ubrugt reserve behøver heller ikke blive brugt på feriens sidste dag. Den kan blive stående til næste tur.

Hvad gør jeg, hvis ferien bliver dyrere end planlagt?

Begynd med at regne det resterende beløb ud. Træk derefter de udgifter fra, som du stadig er bundet til at betale. Så får du et reelt billede af, hvad der er tilbage til mad, transport og valgfrie aktiviteter på resten af turen.

Vælg dernæst nogle få ændringer, der kan mærkes i budgettet. Det kan være færre restaurantmåltider, en udflugt uden entré eller mindre shopping. Det giver ofte et mere overskueligt regnestykke end at forsøge at spare ganske lidt på alle dagens køb og samtidig holde fast i samtlige oprindelige planer.

Er forskellen større, end de ændringer kan dække, må du undersøge vilkårene for at ændre kommende bookinger eller forkorte turen. Regn både ændringsgebyrer og mistede betalinger med, før du beslutter dig. Sammenlign det beløb, du faktisk får tilbage, med de ekstra udgifter ved den nye løsning. En billigere overnatning hjælper ikke budgettet, hvis betalingen for den oprindelige booking går tabt, og du samtidig skal betale for ekstra transport.